Seks kor forsødede julen

Seks kor forsødede julen

Seks kor forsødede julen

# Nyheder

Seks kor forsødede julen

Den traditionsrige julekoncert med lokale kor i Sankt Nikolai tredje søndag i advent er tilbage - og det betød ikke alene en smuk oplevelse for tilhørerne, men også penge til Nakskov Menighedsplejes sociale arbejder, herunder julehjælp. 133 betalende gæster lagde 6.650 kroner, som ubeskåret går til det sociale arbejde, idet alle kor stillede sig gratis til rådighed. Stormarkskirkens Pigekor lagde ud. Koret er vokset meget, siden det sidste besøgte Sankt Nikolai, og serverede under ledelse af Kristian Arnholtz fire numre, vidst spændende fra Rutters Angels Carols til Heisters Jul på Slottet. Det Hvide Kor under ledelse af Mette Staalgaard er fyldt 50 i år, og vi fik både Glade Jul, Der er noget i luften og Mary had a Baby. Derefter kom gospelkoret Englestøv med Helle Bjørn med tre engelsksprogede numre, Thankful, Feel og Out of Love. Efter at hele kirken havde stemt i med Julen har bragt, optrådte de to næste kor samlet, nemlig UHL Koret fra Utterslev-Herredskirke-Løjtofte med Anne Lillegaard og Nakskov Damekor med Bjarne Andersen. Korene tændte blandt andet tusind julelys og lukkede julefreden ind. Sidst men ikke mindst Sankt Nikolai Kirkes Kammerkor med Erik Lauge Mikkelsen, som bla. sang Rutters Christmas Lullaby, inden flere af de deltagende kor forenedes i ét stort kor (billedet) og sluttede med Dejlig er Jorden. Sognepræst Lizet Jane Wendt, der er Sankt Nikolais præst i menighedsplejens bestyrelse, indrammede koncerten.

Du vil måske også kunne lide...

0
Feed