Natkirke i Nikolai

Natkirke i Nikolai

Natkirke i Nikolai

# Nyheder

Natkirke i Nikolai

Tre aftener i august holder vi åbent i Sankt Nikolai kirke, nemlig fredag 2. august, fredag 16. august og fredag 30. august. Kirken vil disse fredag aftener være åben kl. 18.30-23.30, og det er en invitation til alle: - Kom ind og gå lidt rundt eller sæt dig på en bænk og nyd roen i kirkerummet med levende lys, stille musik og en kop kaffe/te. Hver hele time, dvs. kl. 19, 20, 21, 22 og 23 holder sognepræst Carina Juhl Jacobsen en lille andagt med læsning og bøn. Herudover er præsten klar til samtale – både om de sjove hverdagsting og om svære problemer og sjælesorgsemner. Den besøgende bestemmer samtalens indhold. Du kan også bede præsten om forbøn, hvis du har behov for det. Vi har en krukke, hvori du kan lægge en seddel med en bøn, som du skriver i kirken, og alle bønner (også anonyme) læses højt af præsten i fællesbønnen kl. 23. Vores kirketjener Søren Hovmand er klar til at gå med dig rundt og fortælle historiske fakta om vores smukke kirkerum. eller har du behov for at være alene, er du velkommen til at gå rundt selv og/eller sætte dig i fred og stilhed. Kirken er vores allesammens – og ikke kun om søndagen – kom og nyd rummet og aftenroen – om du bliver i 5 min. eller en time, er op til dig. Alle er velkomne – på vej i byen, på vej hjem fra byen - eller hvor kirken nu krydser din vej - og alle bliver mødt med et smil af præsten og kirketjeneren, forsikrer Carina Juhl Jacobsen og Søren Hovmand. 

Du vil måske også kunne lide...

0
Feed