25/03/2025 0 Kommentarer
Konfirmandspil i kirken
Konfirmandspil i kirken
# Nyheder

Konfirmandspil i kirken
27. april begynder årets konfirmationer i Sankt Nikolai Kirke, og blandt de første er elever fra Privatskolen i Nakskov. Lørdag 22. marts var forældrene inviteret med deres konfirmand til en lille gudstjeneste i kirken, hvor prædikenen i dagens anledning blev afløst af et lille spil, som konfirmanderne fra 7k og 7p havde øvet sig på. Deres konfirmandpræst, Janne Svensson har skrevet et skuespil der hedder Rosengården og som i undervisningen har givet anledning til at tale om fællesskab, ligestilling, accept og mobning. Mens Janne Svensson læste teksten om kristendommens indførelse, illustrerede konfirmanderne fra scenen - koret - teksten med roserne som de jødiske farisæder, spiren som Jesus og de vilde blomster som de kristne (billedet). Eleverne havde selv lavet kostumer og pyntet kirken, og fik på den måde lært lidt om at tage ejerskab og være med i en gudstjeneste. Desuden fik forældrene mulighed for at se, hvor deres barn skal sidde på konfirmationsdagen, og der var en sponsoreret pakkeleg, hvis indtægt bruges på at ryste konfirmandholdene godt sammen. 27. april konfirmeres elever fra Privatskolen og Byskolen, 4. maj det andet hold fra Privatskolen og 11.maj elever fra Stenoskolen.
Kommentarer