KirkeBio i Søllested

KirkeBio i Søllested

KirkeBio i Søllested

Onsdag 19. februar 2025, kl. 19:00
se teksten på opslaget

Onsdag 19. februar vises den fjerde af foreløbig fem planlagte film i kirke-biografklubben, som seks menighedsråd på Vestlolland startede i efteråret. Det er Sankt Nikolai Kirkes bidrag, og vi har valgt den engelske film "Lyset i Havet" af instruktøren Derek Gianfrance. Filmen, der havde dansk premiere i 2016, udspilles på en øde australsk ø i årene efter 1. verdenskrig, hvor en fyrpasser og hans kone forbliver barnløse efter en tragisk abort. En dag konfronteres de med deres livs største moralske dilemma, da en lille båd med liget af en mand og et levende, to måneder gammelt spædbarn, skyller i land. Da de beslutter sig for at beholde barnet og opfostre det sm deres eget, er det et valg med vidtrækkende konsekvenser for alle. Hovedrollerne spilles af Michael Fassbinder, Alicia Vikander og Rachel Weisz. Der er gratis adgang for medlemmer af KirkeBio, og det bliver man ved at kontakte sognepræst Lizet Wendt, ljw@km.dk. Man skal desuden tilmelde sig til den enkelte film en uge før - i dette tilfælde til Per Nilsson, per.nilsson@youmail.dk eller på 4011 0644. Derefter er der en film tilbage, "Force Majeure". som vises 19. marts. Efter filmen er der mulighed for at diskutere dens tema.

Du vil måske også kunne lide...

0
Feed