Jagten går ind i Sankt Nikolai

Jagten går ind i Sankt Nikolai

Jagten går ind i Sankt Nikolai

# Nyheder

Jagten går ind i Sankt Nikolai

"Jagt" er det usædvanlige emne for årets kunstudstilling i sideskibet i Sankt Nikolai Kirke, hvor ni professionelle kunstnere giver deres meget forskellige fortolkning af emnet - dyret, jægeren, landskabet. Det er Trappegalleriet der arrangerer, og Kit Kjærbye oplyser at udstillingen har til formål at skabe dialog mellem mennesker om emnet, hvad enten man er jæger, forbruger eller naturelsker. Og netop Lolland er et område, hvor jagt gennem mange årtier har været en naturlig del af hverdagen. Under udstillingen arrangeres der workshops for børn og voksne.

Udstillingen åbner fredag 2. oktober med fernisering kl. 15.30. Ferniseringen slutter kl. 17,30, idet der efterfølgende er Natkirke, og natkirkens besøgende vil som de første også kunne se værkerne. De udstilles til og med tirsdag 27. oktober, således at de også vil kunne ses i forbindelse med kirkens årlige jagtgudstjeneste søndag 25. oktober kl. 19.

Poul Janus Ipsen udstiller situationsportrætter, som tilsammen bliver til fortællinger fra en jagt. Stig Weye viser bl.a. værker med dagens ret, f.eks. Jæger i Egern Gryde mens Thomas Kolding viser otte spritnye, mindre værker, malet med olie på udprintede fotos. Denis Virlogeux har gennem mange år malet fugle. Opstillingen af jagtbyttet har en lang, fransk tradition bag sig. Ulrikka Mokdad har vævet en gobelin,"Rådyr i sigte", der viser hvad jægeren ser sekunder før skuddet falder. Helle Witte,maler jagtens blodige poesi - smukt, råt og dødeligt. Ole Holms bidrag hedder To Be or Not To Be, et spørgsmål om det øjeblik, skuddet falder, og ansvaret for at tage liv opstår. Kit Kjærbye udstiller selv en opstilling med historisk blik af flere værker, udført i flettet metaltråd. Enkedronning Dorothea indførte fasanen i Danmark og Christian 4. havde ikke blot falkejagt som en personlig hobby, men et storpolitisk værktøj og statussymbol. Og endelig Anne Gyrithe Schütt, der fokuserer på det øjeblik dyret på marken bliver bevidst om menneskets indtrængen. Hun har bl.a. malet en gigantisk hare for at give en fornemmelse af hvordan mødet mellem dyr og menneske også kan opfattes.

Ved ferniseringen vil Nakskov Jagthornsblæsere ved 16-tiden spille en hymne til vildtets ære.

Du vil måske også kunne lide...

0
Feed