13/03/2026 0 Kommentarer
Drop in og bliv døbt
Drop in og bliv døbt
# Nyheder

Drop in og bliv døbt
Langt fra alle børn døbes som spæd, nogle døbes inden de skal konfirmeres, mens andre måske gerne vil, men ikke får det gjort. Derfor er Drop In-dåb blevet populært i mange kirker, og nu tilbyder vi det også i Sankt Nikolai. Det er gratis, det er uformelt - man behøver nemlig ingen forudgående aftale, men møder blot op lørdag 21. marts inden for tidsrummet kl, 10-13, hvor tre af kirkens præster er til stede og parat til at døbe dem, der ønsker det. Det eneste, man skal medbringe, er gyldig legitimation i form af billed-ID, men er man et barn under 18 år kræves der dog også tilstedeværelse af en forælder eller værge. Omvendt er det helt fint at tage familie eller venner med som vidner. Der er ingen aldersbegrænsning, og man behøver heller ikke nødvendigvis at bo i Sankt Nikolai Sogn for at blive døbt den dag. Har man ikke selv nogle faddere med - ja, så er der også råd for det, idet præsterne kan være dåbsvidner. Så hvad taler egentlig imod !!
Kommentarer