De droppede in i flere dage

De droppede in i flere dage

De droppede in i flere dage

# Nyheder

De droppede in i flere dage

Alting behøver ikke være aftalt flere år i forvejen. Fredag 18. september var Sankt Nikolai Kirke formelt en Drop In kirke, hvor vi fra kl. 9-17.30 præsenterede smagsprøver på hvad kirken byder ind med i byens kulturliv i løbet af året. Og vi er ovenud glade for, at mange kiggede forbi - de kom, de så, de lyttede, og først og fremmest fik vi en god snak med mange af dem.

Drop In kirke var der også lørdag 19. september, hvor successen fra sidst med Drop In dåb, som fem børn og voksne tog imod, skulle gentages. Denne gang var en Drop In vielse også mulig. Og det tør nok siges, at den sidste tilføjelse havde sit publikum. I løbet af tre timer kiggede tre par ind for at blive viet, og da papirerne var i orden, kunne de alle forlade kirken som ægtepar. Dertil kom at tre børn blev døbt, hvilket viser at muligheden for at være spontan også bør være til stede. Så det tilbud bliver ikke det sidste.

Det er formentlig heller ikke sidste gang, vi river en dag ud af kalenderen og åbner kirkedøren for børn og voksne, som vil synge, lytte, blive klogere på kirkens historie, få en snak med naboen over en kop kaffe eller se, hvad der sker, når der går Snevide i børne- og ungepræsten og børnene og deres forældre oplever en begejstret familiegudstjeneste. Vores moderniserede orgel er blevet flittigt brugt i år, men der var stadig publikum til en lille orgelmatiné med den tilføjelse, at man bagefter fik adgang til orgelpulpituret  for at se, hvor krævende det er for organisten at spille sådan et kæmpeinstrument. Der blev i dagens løb også fortalt om Natkirken og besvaret mange spørgsmål om hvad det egentlig er der sker med det kæmpestillads der lige nu kravler op ad kirketårnet og spiret på vej mod vejrhanen i 72 meters højde. Og ja - spørg I bare. Udefra havde vi inviteret historikeren Ole A. Munksgaard til at lave rundvisninger i kirken (billedet) og fortælle om kirkens historie - og ikke mindst hvordan livet i Nakskov er blevet levet i de mange hundrede år, hvor Sankt Nikolai har stået som en synlig "klippe" der rager højt op over den gamle bys tage. 

Vi har taget det gode, "danske" ord Drop In til os, men faktisk er kirken jo i forvejen åben for gæster næsten hver dag i ugen året rundt, tirsdag-fredag samt lørdag formiddag. Man er altid velkommen til at lave sin egen Drop In, men ellers giver vi besked, når vi igen er på banen ...

Du vil måske også kunne lide...

0
Feed