Børn tog hul på julen

Børn tog hul på julen

Børn tog hul på julen

# Nyheder

Børn tog hul på julen


Cirka 150 børn samt pædagoger, dagplejemødre og ældre medborgere tog for alvor hul på julen ved Sankt Nikolais særlige børnejulegudstjeneste 9. december. Kirkens børnepræst Janne Svensson, havde skiftet kjolen ud med julemandens kendte outfit med skæg og det hele, og hun konstaterede hurtigt, at det var lutter artige børn der var mødt frem. Hvem vil også risikere, at julemanden aflyser sit besøg juleaften? Præsten fortalte børnene om julen, og kirkens organist Erik Lauge Mikkelsen sad ved flyglet og akkompagnerede kirkesanger Karina Strømberg der sang for på salmer og sange. Den meget anderledes gudstjeneste indledtes stemningsfuldt af Privatskolens piger, der gik i Lucia-optog gennem kirkerummet. Efter gudstjenesten kunne børnene fylde lommerne med slik, småkager, drikkelse og frugtstænger.  Arrangementet blev støttet af Lions Club og Rema 1000 på Løjtoftevej, som sponserede lækkerierne. Luciapigerne fik hver en pose slik som honorar, og der var så meget at minikonfirmanderne også kommer til at nyde godt af det.

Du vil måske også kunne lide...

0
Feed