Ny provst hentes lokalt

Ny provst hentes lokalt

Ny provst hentes lokalt

# Nyheder

Ny provst hentes lokalt

Endnu en sognepræst fra Nordlolland skal nu til Nakskov for at arbejde. Med virkning allerede fra 1. april er sognepræsten i Købelev, der virker i en række af områdets sogne, Susanne Oxholm Bay Jacobsen, udnævnt til provst i Lolland Vestre Provsti, og dermed foresat for alle præster på Vestlolland. Susanne Oxholm, der er 47 år, skal flytte til en ny tjenestebolig på Svingelsvej 82 ved Nakskov Kirkegårde, og får kontor i Nordenkirke 7, 1. sal. Hun har virket i 16 år som sognepræst i Købelev - et sted, hun har haft tilknytning til siden hun var barn. Ligeledes 1. april rykker sognepræst Lizet Jane Wendt fra Horslunde til Nakskov for at virke som sognepræst i Sankt Nikolai Sogn, og ud over at være provst tilknyttes Susanne Oxholm også til Sankt Nikolai som sognepræst. Hun afløser Finn Dyrhagen, som i mere end et år har været konstitueret provst på Vestlolland, efter at forgængeren vendte tilbage til Fyn. Foto: Ingrid Riis for Lolland-Falsters Stift.

Du vil måske også kunne lide...

0
Feed