02/07/2024 0 Kommentarer
Goddag til ny præst
Goddag til ny præst
# Nyheder

Goddag til ny præst
Søndag 3. december - første søndag i advent - kan Sankt Nikolai Kirkes menighed for første gang hilse på vores nye kirkebogsførende sognepræst, 54-årige Carina Juhl Jakobsen, der er flyttet fra en lejlighed i København til større omgivelser i Præstestræde 4. Carina Juhl Jakobsen, der efter et liv som lærer og underviser begyndte at læse teologi, blev ordineret som præst i Maribo Domkirke 28, november, hvor præstekollegaer, biskop, to provster og menighedsrådsmedlemmer deltog. På billedet forlader vores nye præst (forrest til højre) sammen med biskop Marianne Gaarden, næstformand i Sankt Nikolai Sogns Menighedsråd Marianne Jørgensen, provst Finn Dyrhagen og præstekollegaerne domkirken efter den højtidelige indsættelse. Efter højmessen 3. december kl. 10.30 ved Finn Dyrhagen bliver der mulighed for at byde Carina Juhl Jakobsen velkommen i sideskibet, hvor der serveres pindemadder og lidt at drikke. Alle er velkomne.
Kommentarer