02/07/2024 0 Kommentarer
Roser til kirkegården
Roser til kirkegården
# Nyheder
Roser til kirkegården
Graver Lone Hage Rasmussen fra de to landsogne Himlingøje og Vråby på Stevns skriver en fast klumme på Kristeligt Dagblads netmedie kirke.dk om livet på en dansk kirkegård. Nu har ansatte og menighedsråd fra sognene været på udflugt til Lolland, og det får hende til i rosende vendinger at omtale kirkegården i Nakskov (billedet)..
- Hvilken dansk kirkegård er smukkest og har de sødeste medarbejdere og den dygtigste kirkegårdsleder? Nakskov! Henrik og hans medhjælper Peter fik kun to timer af vores tid, hvert sekund blev udnyttet til at fortælle om dagligdagen, planerne, planterne, fremtiden. Menighedsrådsmedlemmerne blev væltet omkuld af denne storslåede, smukke, spændende kirkegård - akkurat som jeg blev ved mit første besøg. Se den! Se deres skovkirkegård, deres rhododendroner, som personalet finder billigt i Rema 1000 på sidste salgsdato, stå under blåregnen uden at blive våd, gå på opdagelse i alléerne, se på sjældne træer og store staudebede med fligetbladet rabarber og ligularia.
- Dårlige tanker bliver lagt i graven på sådan en dag, fastslår den sjællandske graver, som har læsere over hele landet.
Kommentarer