Beder om hjælp til nødhjælp

Beder om hjælp til nødhjælp

Beder om hjælp til nødhjælp

# Nyheder

Beder om hjælp til nødhjælp

Søndag 9. marts er det igen tid for Folkekirkens Nødhjælps årlige Sogneindsamling. De indsamlede penge skal sætte organisationen i stand til at hjælpe rundt om i verden, hvor der pt. er 15 projekter i gang. Det er ud over Gaza og Ukraine også en række afrikanske lande, der har brug for støtte. I Nakskov er Stormarks Sogn og Sankt Nikolai Sogn som sædvanlig gået i samarbejde, og der er ved at blive lagt indsamlingsruter. Opfordringen lyder om at melde sig som indsamlere denne dag, hvor hver en krone tæller. Indsamlingsleder er Martin Raabjerg Vestergaard, næstformand i Stormarks menighedsråd, og interesserede indsamlere kan henvende sig til ham eller kirke- og kulturmedarbejder Dorte Hovmand på 4095 9176. Dagen indledes med en gudstjeneste i Stormarkskirken kl. 9, og derefter sendes indsamlerne ud på de forskellige ruter. Når de vender tilbage, venter en frokost som tak. I 2024 manglede der en hel del indsamlere, og byresultatet blev 11.443 kr., men det skulle gerne øges i år hvis man når ud til flere husstande. På landsplan blev der samlet 11,5 millioner kr. ind.                                                        

Du vil måske også kunne lide...

0
Feed