30/12/2024 0 Kommentarer
Kong Frederik taler fra TV i kirken
Kong Frederik taler fra TV i kirken
# Nyheder
Kong Frederik taler fra TV i kirken
Sankt Nikolai Kirkes sidste gudstjeneste i 2024 er nytårsgudstjenesten 31. december kl. 16. Og tidspunktet har nok bekymret nogen, idet kong Frederik X vil holde sin første nytårstale nogensinde på landsdækkende tv kl. 18. Men begge dele kan nås, for kirken opsætter et stort fjernsyn i dåbsværelset hvor de, der ikke kan nå hjem, kan se og især høre nytårstalen, som varer 13 minutter og imødeses med stor spænding. Gudstjenesten ved sognepræst Carina Juhl Jakobsen er samtidig en god mulighed for menigheden til at ønske hinanden godt nytår. Det bliver en gudstjeneste med nadver, det vil sige mulighed for syndsforladelse gennem nadveren. Og efter den stemningsfyldte gudstjeneste, som slutter med Vær velkommen Herrens år, byder kirken på champagne og kransekage i sideskibet.
Sankt Nikolai Sogn ønsker alle et lykkebringende nytår 2025!
Kommentarer